Er I klar?

Venter vi mon endnu en gang på en storm i et glas vand, eller bliver Dagmar ligeså slagkraftig som Bodil?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker stormvejr. Ja jeg har faktisk altid været dybt fascineret af voldsomt vejr. Da jeg var mindre, drømte jeg om at blive stormchaser i det store USA. Det er dog en drøm, der siden hen er blevet lagt på hylden.

Jeg kan dog mærke, at den kommende storm, selvom vi taler om den, ja så ryger den altså lidt i baggrunden for de ting, der lige nu sker i Frankrig. Og med rette.

Vi har naturligvis forberedt os så godt som muligt. Det skal man jo, hvad enten man, som vi, bor på landet eller i byen. Hestene og hønsene er pakket forsvarligt ind i lune bokse i stalden, mens fårene har fået ekstra halm at putte sig i. De har dog ikke helt forstået pointen og guffer i stedet løs af de gyldne strå, mens vinden allerede nu rusker godt i de uldne lokker.

Vind generer ikke de norske damer, som jo er avlet til at kunne få i de norske fjelde, så jeg er ikke nervøs for, at de skal fryse. Dog kan de langt bedre lide frost og sne end regn og rusk – præcis som mig. Og de har jo tidligere bevist, at de er langt bedre til at begå sig i stormvejr end jeg.

Nå men vi er klar til Dagmars komme, og håber og krydser fingre for, at hun er lidt mindre voldelig end Bodil… Og mens stormen raser, vil jeg forskanse mig indendørs og lytte til nyheder fra Frankrigs land.

Levn efter Bodils rasen, vi håber Dagmar er mere rar
Levn efter Bodils rasen, vi håber Dagmar er mere rar

Om grønsager på frost…

Jeg spiser ikke gluten af helbredsmæssige årsager, men betyder bestemt ikke, at de andre i familien skal snydes. Til aften stod den på pitabrød med alt muligt godt fra sommerhaven – i optøet version forstås. Jeg har jo blancheret og frosset ned i vildskab i sommers. Det nyder vi godt af nu.

Og grønsagerne er egentlig nemme at lave i løbet af sommeren, hvor de høstes, renses, skæres i passende stykker hvorefter de kommer i kogende vand. Når de er kogt færdig (det siger sig selv, at gulerødder skal have længere tid end ærter og majs), ligger jeg dem i isvand, det stopper kogeprocessen. Derefter er det direkte i fryseren. Så har du lækkerier til hele vinteren.

Og nej jeg ved godt, at frosne grønsager ikke er ligeså lækre som de friske, der kan købes året rundt. Men det er jo ikke det, der er pointen, når vi prøver på at være selvforsynende. Alt ville jo blive nemmere og med garanti også billigere, hvis vi bare købte vores grønsager. Men det er jo ikke den nemme løsning, vi er ude efter.

Fryseren byder på grønsager, vi ellers ikke ville kunne spise nu fra egen have, og ja når jeg skal være helt ærlig, så er det faktisk meget rart med et lille afbræk fra alle rodfrugterne.

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/b36/48700580/files/2015/01/img_9424-0.jpg

Når noget ikke føles rigtigt

Så skal man lave det om. Så det har vi gjort. Fra 1. januar i år har vi ændret navnet på vores gård. Er det så bare lige noget man gør? Tja, hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg det faktisk ikke. Da vi for nu 4 år siden flytte ud i vores lille paradis (eller hullet, som Per så romantisk kalder det), ja så ville vi rigtig gerne finde ud af, hvad gården oprindelig blev kaldt. Jeg tog derfor detektivbrillerne på og søgte først nettet tomt uden held. Så besøgte jeg lokalarkivet i Thorning, endnu en gang uden held, selvom jeg dog mødte en masse rare og meget hjælpsomme mennesker derinde. Efter et besøg på landsarkivet og gennemgang af utallige gamle kort (hvilket var mere sjovt, end man lige skulle tro), ja så opgav jeg faktisk. Vi besluttede os derfor for, at gården skulle kaldes Bøgegaarden pga. det store bøgetræ lige ved siden af stuehuset.

Vi har nu kaldt vores hjem Bøgegaarden i 4 år, og ja det klinger bare ikke helt rigtigt i vores ører. Og det er måske en meget lille ting, men for nørder som os, ja så er det lidt vigtigt. Så nu har vi gjort det, vi har ændret navnet. Og det er bare helt rigtigt.

Skovly…

Ja det er der vi bor, det er vores hjem. Det er jo ikke en rigtig gård i ordets nutidige forstand, dertil er den alt for lille. Og vi ligger i ly for en skov (i daglig tale Bents skov) og Ulvedals plantage ånder os lige i nakken. Og vi bruger jo skoven rigtig meget. Vi samler bær og svampe, skovsyre og krydderuter, vi løber her, går ture, rider her og tager på skovture. Ja skoven er jo hele grunden til, vi faldt for stedet. Derfor er det kun naturligt, at vi skal kalde vores hjem for Skovly.

Så godt nytår til jer alle fra alle os i Skovly.

Skovly i sne
Skovly i vinterklæder

Lykken er her endnu

Nissen er en gammel nordisk sagnfigur. Han lever stadig i bedste velgående her på gården. Traditionen tro hjælper han med at passe vores dyr, og han har intet med julemanden at gøre, som mange tror. Men hvem er Nissen egentlig?

Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden. Her tager han sig af husdyrene (specielt hestene er hans yndlinge) og praktisk arbejde og bringer lykke til menneskene, der bor der. Tidligere var nissen dog ikke altid god. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt kunne han tage en frygtelig hævn. Kunne også finde på at rejse sin vej i vrede. Skete det tog han lykken med fra gården. Normalt nøjedes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Det er ikke særligt svært at holde sig gode venner med sin gårdnisse. Han kræver blot en skålfuld grød med en stor smørklat i midten til højtiderne.

Her på gården starter julen i denne weekend, og traditionen tro så skulle det fejres med risengrød både til os og til Nissen. Han gemte sig i øvrigt inde hos Hovsa, da vi listede ud i stalden og stillede grøden frem til ham. Vi hørte ham pusle derinde Dicte og jeg. Det er ganske sandt.

Her på gården tror vi på nisser, og vi passer godt ham, så han ikke rejser sin vej og tager lykken med. Vi vil nødig undvære nogen af dem.

IMG_8900.JPG

IMG_8899.JPG

Det er ikke til at tro…

Ja det føles som i går, vi tog i mod 9 nutte kære, bløde og krølle små lam. Gud hvor var de skønne!

Lam_2014005Tiden går stærkt, og lam vokser hurtigt. Vi ved jo, at dagen, hvor vi skal tage afsked med dem, kommer, og ja den dag er så i dag. 3 lam er allerede flyttet til andre hjem, hvor de nyder livet som avlsdyr, og det er altid rigtig dejligt at tænke på, at vores små får et dejligt liv et andet sted. Nu har vi 6 væddere, og som jeg sagde, i dag er dagen, hvor vi siger farvel til dem. I aften bliver de kørt til slagt. Slagtedag er altid spændende og en meget stor dag, når man prøver at leve næsten selvforsynende, det er jo næste års mad, der skal i fryseren. Og det er jo en fest, alligevel kan jeg ikke lade være med at blive lidt vedmodig. Det er jo mine drenge, jeg skal sige farvel til. Jeg har taget imod hver eneste af dem, nogle har jeg sågar hjulpet til verden. Vi har klappet, kælet og nusset hver og en. Og selvom vi fra starten ved, hvilken vej det skal gå med dem, ja så er det stadig trist at skulle sige farvel. Jeg holder af dem, og nyder at de kommer løbende, når jeg kalder. At de kalder, når de hører min stemme, og ja der bliver utrolig stille på gården efter i aften.

Tag nu ikke fejl jeg glæder mig til lammekølle igen, og jeg er så glad for, at jeg ved præcis, hvad det er jeg spiser. Det er jo hele ideen med at have lammene. Det er i den grad tilfredsstillende at spise kød fra dyr, som har levet et så skønt liv. Så derfor er det med vemod, jeg i dag siger farvel til Balder, Baldur, Bastian, Ben Jr., Bertil og Bjørn, men det er med glæde jeg iI morgen henter de 6 skind, som vil blive garvet, og onsdag henter vi kødet, som skal brødføde os det næste år. Det er spændende, og jeg glæder mig over, at intet fra mine drenge skal gå til spilde.

November040

Sundhed på glas.

Jeg er sulten, det er jeg for så vidt altid, især på den her tid af dagen. Mine tanker flyver og lander på den ene lækre opskrift efter den anden. Lige nu tænker jeg mest af alt på den lækre juice, jeg lavede i går. Jeg kalder den for Funky Juice, for funky det var den virkelig. Mest af alt ligner den min barndoms yndlingsis, Zapp, tror jeg, den hed. Godt smagte den, altså juicen, og det tiltrods for et stort indhold af rødbede og grønkål, ville nogen nok sige.

Du skal bruge en god juicemaskine, en køkkenhave fyldt med lækre grønsager (brugsens økologiske grønsager duer også). Find to store (meget store) gulerødder, en rødbede, så meget grønkål, du tør, en appelsin, to æbler og en lille pære. Det lyder af meget, men du får også næsten en liter juice, og det smager så godt, virkelig!

Køre det hele i juiceren og wupti – flydende sundhed. Men pas på, du risikerer at få det godt og få ekstra energi af at drikken det. Det bør indtages med varsomhed og i rigelige mængder.

Igang med juicemaskinen og prøv dig frem, det er skægt, lækkert og fremfor alt sundt.

IMG_7775.JPG

IMG_7773.JPG

IMG_7774.JPG

Drop Den konstante dårlige samvittighed.

Det her er et svært blogindlæg at skrive, det er personligt – meget! Ikke at de andre indlæg er personlige, det er de. Det her handler om mig, ikke om Dicte og Per, eller gården, dyrene eller livet på landet, men om at leve med dårlige samvittighed en kronisk sygdom fører med sig. Jeg lider af endometriose. Jeg vil ikke gå i detaljer, men det betyder, at jeg lider af kronisk træthed og desværre har mange smerter fra tid til anden.

Jeg prøver mit bedste at holde mig i gang, det hjælper og det holder humøret oppe.

Nogen gange er det hårdt især den dårlige samvittighed, når man igen må ringe til chefen for at melde sig syg. Det at sætte sig selv først kan nogen gange være svært, men det er også nødvendigt, så hvorfor den dårlige samvittighed?

Jeg prøver at skubbe den væk, men den ligger konstant og lurer i baghovedet. Jeg burde det, og jeg burde det, måske hvis jeg spiser lidt flere smertestillende, så kunne jeg…

Det er tid til eftertanke, tid til at sætte helbred først, men det er svært, og det bliver et skridt af gangen. Det er svært at nå længere ned end jeg gjorde for ikke længe siden. Nu er jeg på vej op igen, stille og roligt. Nogen drømme er bristet, men det betyder ikke, at man ikke kan få nye. Det betyder, at jeg i morges vågnede, efter en nat stort set uden søvn, med et smil på læben. Jeg har måske ondt, men det er kun fysisk, jeg har det jo i virkeligheden godt og lever et priviligeret liv. Derfor vil jeg nu læne mig tilbage i min stol, lukke øjnene og forsøge at få lidt hvile i krop og sjæl.

Husk at sætte dig selv først bare en gang imellem, og prøv at overhøre den konstante dårlige samvittighed, vi kan egentlig ikke bruge den til så meget. Så vil jeg prøve det samme.

IMG_7731.JPG