Natteroderi

Den erfarne hyrde Maj-Britt har godt nok sagt, at lammene først kommer i weekenden, de første af dem i hvert fald. Den uerfarne hyrde (mig), håber og tror alligevel, at der måske kan nå at ske lidt inden. Læmmesæsonnen er på vej, det betyder natteroderi. Hver anden time ringer vækkeuret. Det kan være svært at komme ud af den varme dyne og ud til damerne i stalden. I nat er jeg blevet mødt af søvnige blikke og får, der knapt har gidet rejse sig fra den lune halm, når jeg kiggede ud. Der er endnu intet sket. Nu vil jeg ud og kigge igen inden turen går mod Herning og arbejde. Jeg kan ikke lide at forlade gården nu, tænk om der skete noget, mens jeg er væk.

Der er noget magisk ved at overvære nyt liv komme til verden, og jeg vil gerne være der, når alle mine lam ser dagens lys for første gang. Lige så meget går min urolighed på, at jeg vil være der til at gribe ind, hvis noget skulle gå galt. Men men men arbejdet skal passes, så om lidt drager jeg mod Herning, og håber at fårene forholder sig i ro, til jeg er hjemme igen.

20140325-060359.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s