“Man kan altså godt spise lam mormor!”

Det ved Dictes mormor naturligvis godt, alligevel mente mindstemennesket, at hun var nødt til at forvisse sin mormor om, at alt var okay, da vi skulle sætte tænderne i en kølle fra Atle.

Jo jeg indrømmer da gerne, at selvom det heldigvis kommer naturligt for hende den lille, at vi spiser vores lam, ja så var det alligevel et stort skridt for mig. Jeg havde meget blandede følelser den dag Maj-Britt og jeg kørte mod slagteriet med vores to vædderlam i traileren. Ask og Atle var på deres første og sidste rejse.

Jeg ved ikke om de nød turen, men de var meget nysgerrige og medgørlige, da vi nåede frem til deres endestation, Aidt Slagtehus. Her hilste de på en stor flok grise, da de fulgte mig ind i venteboksen. I det hele taget opførte mine to små drenge sig eksemplarisk, mens klumpen i min mave voksede. Var jeg overhovedet stærk nok til at skulle få aflivet og slagtet mine egne dyr, måske skulle jeg i virkeligheden blive vegetar. Det ville ham, den knapt så tålmodige derhjemme helt sikkert blive begejstret for. Men nej, nu var vi kommet så langt, og jeg skulle ikke vise den erfarne hyrde Maj-Britt, at jeg måske alligevel ikke ville af med mine væddere. Heldigvis gik det hele stærkt, og der var meget kort ventetid, dyrlægen tjekkede drengene, og så var alt klart.

Jeg var endda så heldig, at jeg måtte følge mine drenge hele vejen ind i slagterummet. Det havde både de og jeg brug for. De var trygge ved, at jeg var med. Og jeg? Tja jeg havde det faktisk godt med at være med hele vejen, jeg kunne ikke udholde tanke om, at de skulle være bange og alene. Herinde måtte jeg synke en klump og tage mig sammen for ikke at blive ked af det. I løbet af få minutter var det overstået, klumpen og hullet i maven blev forvandlet til nysgerrighed, og en form for glæde, som jeg ikke havde forestillet mig. Jeg glædede mig til at få dyrene med hjem, og til at bruge alt fra dem. Det skylder vi dem ligesom, når vi tager livet af dem.

Så nej, jeg blev bestemt ikke vegetar af oplevelsen, tværtimod. Jeg nyder hver en bid af Ask og Atle. Det samme gør Dicte, som hun så fint forsøgte at forklare sin mormor.

20140202-193156.jpg

20140202-193215.jpg

20140202-193234.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s