At spise sine egne dyr

Og hvad er der så galt med Rema1000? Er jeg blevet spurgt. Og mit svar er, at det er der ikke noget galt med, især når man tænker på, at mange Rema1000 butikker faktisk har et ganske udemærket udvalg af økologiske varer. Men når nu man har dyr gående, der smager så lækkert, ja så er det da i mine øjne lidt fjollet at sætte tænderne i et stykke kommercielt stykke kød med mindre smag.

Måske er det noget, jeg bilder mig ind, men de smager bedre, de dyr vi selv har avlet. Vi ved, hvad de har spist, og at de har haft det godt.

Har man ikke selv dyr, eller ønsker flere slags kød, end de man selv kan producere, hvorfor ikke støtte lokale producenter og købe kød hos dem, hvor man også ved, hvordan dyret har levet. Det er noget, jeg prøver at leve efter, men jeg er bestemt ikke hellig i den forstand. Jeg har også kød fra købmanden liggende, og det er ganske fint og ikke mindst billigere. Vi kan ikke selv lave oksekød, så det bliver købt. Vi kan jo godt lide en god bøf i ny og næ. Og heldige som vi er, har vi nu fået en aftale i stand med naboen om lækkert oksekød fra ham, ikke økologisk, men bestemt frilands og mere lækkert end det, vi har i fryseren nu.

Måske er det bare den gode samvittighed, der får det til at smage bedre. Faktum er, at vi her til aften spiste den første af vores egne ænder, og den smagte vidunderligt, ganske enkelt. Kødet var mørkt og havde en god smag af vildt, jeg indrømmer da gerne at kvantiteten af kød var betydeligt mindre end på en af de store ænder i frysedisken, men smagen var til gengæld så meget større.

6 timer fik den i ovnen, og det må være fremgangsmåden, når vi om lidt mere end en måned skal servere selv samme type and til juleaften. Det bliver lækkert, det kan jeg allerede nu love.

20131112-193458.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s