Når man fuldstændig mister pusten…

Kender I det? At miste pusten, få slået luften ud af maven? At opleve noget, der fuldstændig slår én ud af kurs, så man overvejer, hvorvidt det, man laver, overhovedet er det rigtige. Man kan vel kalde det for en krise. Vi havde for et par uger siden en rigtig grim oplevelse her på gården. Den slog mig fuldstændig ud, også på en måde, som kom fuldstændig bag på mig selv, ja og nok også Per.

Hele ideen bag Bøgegaarden… Ja alle tankerne, vi gjorde os omkring livet på landet, har haft deres udgangspunkt i dyr og i selvforsyning. For Pers vedkommende, fordi han godt kan lide at bruge hænderne. Mit udgangspunkt var nok noget mere ideologisk. Jeg har aldrig brudt mig særlig meget om den måde dyr har det i konventionelt landbrug, og jeg er meget glad for mad og for at lave det. Og hvad bedre end at lave mad fra dyr, der har haft det godt, som vi selv har opdrættet? Ja den ideologi har jeg såmænd stadig, og både Per og jeg har stadig modet og energien til arbejdet bag. Men når lynet slår ned en tidlig lørdag morgen, og man møder et syn så grusomt, som det der mødte os for nu to uger siden. Ja så mister man bogstaveligt talt pusten.

Og hvad var det så for et syn, der mødte os den tidlige lørdag morgen, hvor Dicte og jeg glade var ved at bage morgenbrød til Per? Ja det var måske ikke så meget synet alene, men kombinationen af synet, lydene og ikke mindst lugten… Lugten af død.

Der var rigtig nok mere stille end normalt den morgen, da Dicte og jeg stod op. Og hvorfor havde Hansen ikke galet solen op lige netop den morgen? Og hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til, at han ikke gjorde det? Det er jo noget, man kan undre sig en hel del over. Men det havde hverken Dicte eller jeg lagt mærke til, ja faktisk havde vi ikke lagt mærke til noget som helst, før Per sagde: “Hvad er det, der ligger ude i hønsegården?”

Det, der lå i hønsegården, da vi løb derud i træsko og uden jakker. Ja, det syn der mødte os, var døde kroppe, fjer, blod og afrevne hoveder på alle vores knapt 20 høns. Lyden og synet af ænderne, der halvt i live prøvede at løfte deres hoveder og kalde på os efter hjælp. Hansen, der efter at have kæmpet for sit eget og hønsenes liv, står og svejer i halvt bevistløs tilstand. Ja så synes tiden pludselig at gå i slags slowmotion. Per, der bevæger sig rundt blandt de døde og leder efter overlevende, blot for at måtte aflive dem, han finder. Og jeg, hvad gjorde jeg? Ja jeg græd. Jeg græd som en pisket! Jeg hjalp naturligvis den stakkels mand, og fik samlet alle de døde sammen og ryddet op i hønsegården. Hele den dag befandt jeg mig ligesom en form for trance.

Oplevelsen i sig selv har rystet mig, men det, der virkelig har rystet mig i min grundvold, er min reaktion derpå. Det er i den grad komme bagpå mig, hvor voldsomt, jeg reagerede. Hvordan kunne jeg blive så ked af det, når nu de fleste høns var nogle, vi skulle slagte og spise alligevel? Men der er jo mange faktorer, der er på spil. Først og fremmst, så var det for mig (og Per) ubæreligt, den måde de kom herfra på. Mine ideologiske ideer bag bonderøvs projektet er jo netop, at dyrene skal have et godt liv, og at de skal herfra på en ordentlig måde. Det her var ikke en ordentlig måde! Dernæst kom tankerne på alt det arbejde, der ligger i de høns og ænder og ikke mindst økonomien. Anskaffelsespris, foder og ikke mindst det faktum, at vi nu skal ud og købe kød andre steder. Vi skulle jo have været selvforsynende nu. Hele vores projekt er i den grad sat tilbage pga. en dum mår. Ja, det er måske i virkeligheden, det der slog mig ud.

Men når man mister pusten, så må man gøre sit bedste, trække vejret stille og roligt… Og dybt. Tage de første små skridt videre. Det er der, jeg er nu. Vi skal have høns igen, og gerne meget snart! Der skal nok alligevel mere til end en mår i blodrus, før jeg puster pusten så meget, at vores drømme og tanker for gården bliver droppet. Og så har vi jo stadig vores smukke smukke får.

får004

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s