Svinekæber mmm gudespise

I går fik vi gæster, og jeg besluttede mig for, at vi skulle have svinekæber med gratin af kartofler og blomkål fra haven. Og så bagte jeg tomater i ovnen også. Det smagte så godt, at jeg vil dele opskriften med jer. Den er allervenligst lånt fra Arla.

Glaserede svinekæber: Skær den sølvfarvede hinde af svinekæberne og drys kødet med salt og peber. Lad smørret blive gyldent i en sauterpande og brun kæberne på alle sider (ca. 3 min. i alt). Tag svinekæberne op og brun gulerodsstykker og løgbåde i ca. 3 min. Læg svinekæber og timiankviste ovenpå grønsagerne og hæld den mørke øl ved. Læg låg på panden og lad retten koge ved svag varme i 1 time og 15 min. eller til svinekæberne er møre.
Blomkålsgratin: Kom imens kartofler, vand og fløde i en gryde og bring det i kog. Kog ved jævn varme i ca. 10 min. Tilsæt blomkål og kog i yderligere ca. 10 min. eller til kartofler og blomkål er møre – rør af og til. Tag gryden af varmen og tilsæt ost, dild, salt og peber. Mos grønsagerne groft, fx med en kartoffelstøder og smag til. Fordel mosen i 8 små ovnfaste skåle (a ca. 2 dl). Stil halvdelen af skålene på en bageplade.
Glaserede svinekæber fortsat: Tag svinekæberne op. Hæld saucen gennem en sigte og tilbage i sauterpanden. Kog saucen ved kraftig varme til der er ca. 2 dl tilbage. Læg svinekæberne tilbage i saucen og varm dem godt igennem. Smag til og hold kødet varmt.
Tomater på stilk: Skyl tomaterne og del dem i mindre klaser. Læg halvdelen af tomaterne i et ovnfast fad og drys med salt og peber. Stil fadet på bagepladen ved siden af skålene med mos og bag det hele midt i ovnen.

Det kan varmt anbefales.

20130731-200046.jpg

20130731-200123.jpg

20130731-200141.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s