Livet på landet er benhårdt en gang imellem

Forår og sommer er en travl tid på landet, og vi har nu på kort tid forøget mændgen af dyr fra et (Molly) til en besætning på 30, og om en lille uge eller to fordobles besætningen med godt 30 kyllinger og ællinger. Der er travlt, og det kan mærkes. Jeg elsker at bo på landet, og jeg elsker alle dyrene, det skal ikke være nogen hemmelighed. Men denne uge væltede læsset en smule, i hvert fald for mig. Pludselig stod vi og skulle være “forældre” til et ultra nuttet og kært lille shetlænder føl, hvilket jo er fantastisk, og så alligevel. Biluheldet og følgerne derefter driller stadig meget, og sætter i den grad en dæmper på energien, men dyrene skal passes, og jeg kan ikke overlade alt til Per. Og et lille føl kræver en del arbejde, og vejret er pt ikke det bedste til sådan en lille mus med regn og blæst. Og hvordan træner man lige sådan en lille mus, hvordan sørger man for, at den bliver tam og kælen og ikke mindst børnevenlig og uden nykker? Ja jeg ved det ikke, men det må jeg lære.

Det er altså ikke altid ren idyl på landet, selvom min blog måske tit peger i den retning. Det er hårdt at slæbe sig ud i øsende regnvejr ene kvinde med en ryg, der værker, en nakke, der er stift som et bræt, for at slæbe Askepot og føl ind, og slås med stakkels Milo, der bliver ked af at blive ladt alene tilbage på folden. For derefter at slæbe hø til dem i stalden, Milo på folden og ikke mindst fårene og lammene i den anden ende af marken. Der er aftner som denne, hvor energien ikke er der til at lave god mad fra bunden, og pigebarnet bliver spist af med mad fra McDonalds, selvom moderens samvittighed næsten ikke holder til det, men det var enten mad udefra og energi til at lege og hygge, eller hjemmelavet mad og en mor liggende på sofaen. Det var (tiltrods for min dårlige samvittighed) et godt valg, for vi har leget og hygget os så meget hele aftenen. Og hvad så med Per? Han har haft en i den grad velfortjent friaften sammen med kollegerne. Nu må jeg prøve at tage mig selv lidt i nakken og nyde livet på landet lidt igen, selvom det kan være hårdt, så er det jo smukt og dejligt, og nu er Per hjemme, og kan hjælpe med at slæbe mig op i sengen og ligge. Så håber vi, at ryggen og nakken værker lidt mindre i morgen, og energien igen er helt i top. Og kan den mon andet, energien, når dagen starter med en lille glad pige, der skal sige godmorgen til sit nye føl og sine elskede heste?

 

988490_10152921327840093_2120949480_n (1)

Føl004

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s