Kunsten at stoppe i tide

Som det er nu, har fårene ikke noget skur at søge læ i, de har træer. Men efter gårsdagens tordenvejr og voldsomme regn, så synes vi, at nu kunne det altså ikke vente længere. Per har knoklet hele dagen, mens Molly og jeg var til konkurrence.
Men man skal være flere om et sådan arbejde, og derfor blev jeg sat i gang. Ham den knapt så tålmodige (læs Per), synes ikke, at det var gået stærkt nok, så sammen kunne vi da sagtens løfte spær på plads, hvilket gik rigtig fint. Men tungt arbejde og trætte muskler er en dårlig kombination, og selvfølgelig ender det galt, to spær og overlæggeren gled ned og ramte Per i hovedet. I en adrenalin-rus løfter jeg det hele væk, så han kan komme ud. Som en hver anden mand, vil han ikke indrømme, at han har slået sig. Jeg derimod bankede i bordet (læs traileren) og krævede at værktøjet blev lagt på hylden, og manden søgte hvile på sofaen, mens jeg fik fodret alle dyrene. Sikke en aften. Manden er nogenlunde klar i mæglet, eller han er så klar i mæglet, som han plejer, og så er han en ordentlig bule rigere.

20130509-211408.jpg

20130509-211421.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s